Der findes to metoder når man skal overføre et motiv til sin serigrafiramme. Eller faktisk findes der tre, men her vil jeg fokusere på Stencilmetoden som er nem og hurtig at gå til og Beslysningsmetoden som har flere arbejdsgange, men stadig er en overskuelig proces, som alle kan finde ud af med de rette materialer.
Det er godt at kende forskellen og vide hvornår det giver mening at bruge den ene fremfor den anden og omvendt.
I stencilmetoden skæres et motiv ud i vaskbart rivefrit stencilpapir. Stencilpapiret lægges ind i rammen og bruges som skabelon til at afmaske, der hvor man ikke ønsker farven trykt igennem. Stencilmetoden egner sig godt til enkle klare former og mindre godt til mange detaljer og løse dele.
Har du fotos, fine streger eller typografi er belysningsmetoden tilgengæld lige det du har brug for :-) I belysningsmetoden er der ingen begrænsinger så længe dit motiv er helt sort og IKKE indeholder gråtoner. Processen er lidt længere end blot at skære en stencil, men har du først gjort det en gang er det ikke spor svært.
-
Køb dig en emulsion Jeg har en fra Speedball https://www.maibrittamslershop.com/products/emulsion-til-serigrafi-rens
på min webshop. Den kommer med en rens, så du kan rense den belyste ramme fri for emulsion, når du ønsker at genbruge rammen til et nyt motiv)
-
Påfør emulsionen på ydersiden af din serigrafiramme Ydersiden er den side der når du trykker vender ned mod det du trykker på. På fagsprog hedder det at 'rakle rammen op'. Traditionelt bruges en hulrakel, men du kan også bruge en almindelig rakel. Det er bedst at rakle rammen op væk fra dagslys f.eks om aftenen, når solen er gået ned. Du må gerne have almindelige lamper tændt så du kan se hvad du laver :-)
-
Lad rammen tørre et mørkt sted natten over f.eks, i et skab eller skuffe.
-
Få fingre i noget UV-lys. Jeg anbefaler at købe UV LED samlesæt på min webshop https://www.maibrittamslershop.com/products/uv-led-lys-til-cyanotypi og bygge din egen lyskasse.
Se vejledning her:
https://www.maibrittamslershop.com/blogs/news/kunstigt-uv-lys-til-cyanotypi-i-den-moerke-tid
-
Lav dit motiv klar.
Du kan:
- Klippe i sort papir
- Tegne med Molotow på transperant papir f.eks overheads eller kalkepapir (husk at tjekke at det bliver sort nok så lyset ikke kan trænge igennem)
- Printe et motiv lavet i computer eller på IPad ud på et stykke overheadtransparent. https://www.maibrittamslershop.com/products/transparenter-til-inkjet
Husk at tjekke at transparenten passer til den type printer du har.
-
Belys din ramme i lyskassen inden skal du dog skære et stykke MDF til som passer præcist ind i rammen, så rammens væv har noget at hvile på. Og skaffe en god tung glasplade som dækker rammens væv og stadig kan være i kassen.
Nå men når det er fikset, lægger du først MDF klodsen, så rammen, så dit motiv spejlvendt og så glaspladen til sidst.
Belsyningstiden med emulsion og UV lys fra min webshop med en afstand fra ramme til lys på cirka 10 cm er 6 min.
- Udvask motivet når rammen er færdigbelyst. Fjern glas og motiv og skyl rammen i koldt til smålunkent vand indtil emulsionen forsvinder der hvor dit motiv før lå og VOILA! din ramme er færdig :-)