Toning af cyanotypi

Toning af cyanotypi

Nu har jeg i mange år gået og sagt at cyanotypi altid bliver blåt. Og det gør det jo sådan set også. Blå er den farve som kemisk fremkommer når de to jernsalte brugt i cyanotypi bliver fremkaldt I solen (altså i UV-lys). Meeeen vidste du at man efterfølgende kan arbejde videre med sit færdige cyanotypi og tone det i forskellige nuancer; ofte brunlige, sorte eller grønlige?

 

Cyanotypi nemt at gå til og i sig selv magisk, og det er hele toningsdelen så sandelig også :-) Så der er ingen grund til ikke at kaste sig ud i projektet.


Der findes mange forskellige måder at tone på, men de fleste bruger garvesyre som findes naturligt i eksempelvis kaffe og sort the. Du kan vælge at tone direkte ovenpå den blå farve I dit cyanotypi eller blege dit cyanotypi først.

 

 

Jeg har arbejdet med begge metoder og fået fine resultater. Ønsker du at tone ovenpå den blå farve laver du enten et farve bad med stærk kaffe (jeg brugte Nescafé) eller stærk sort the (omkring 5 the-breve til en liter kogende vand). Dine færdige blå cyanotypier lader du ligge i garvesyre badene i min. 1/2 time og gerne længere. Jo længere, des kraftigere farve. Den blå farve skifter til en mørksort/lilla og det hænder at det hvide papir også tager imod farven og bliver tonet over i en brunlig regning.

En anden sjov metode er at blege dine cyanotypier først. Har skal du starte med at lave et blegningsbad bestående af 1 tsk natriumkarbonad til 1 liter vand. Opløs pulveret I vandet og læg dit cyanotypi deri. I løbet af 1/2 minut forsvinder den blå farve og erstattes af en let lysegul. Tag dit cyanotypi op (husk handsker da natriumkarbonad er basisk) og læg det derefter over i dit garvesyrebad bestående af enten stærk kaffe eller sort the. I løbet af kort tid vil farvestoffet hæfte sig de steder hvor dit cyanotypi tidligere var blåt. Og du vil nu se dit motiv dukke frem igen men denne gang i en brunlig nuance. Det er så facinerende at kigge på. Og igen jo længere du lader dit cyanotypi ligge jo mere farve tager det til sig.

 


Ud over kaffe og sort the, kan du tone med rødvin, ren garvesyre i pulverform, matcha-the, bukkehornsfrø og meget mere. Det sjove er bare at teste løs og næste gang vil jeg prøve med avokadosten og valnøddeskaller.

Tilbage til blog