Lav dine egne gavemærker med cyanotypi

Lav dine egne gavemærker med cyanotypi

 

Jeg har lavet de her små to og fra-kort med cyanotypi, og jeg synes, de er blevet rigtig fine og ret julede, selvom blå ikke er en traditionel julefarve. 

 

Jeg har brugt gran, sløjfer og fotos med julemotiver, som jeg har printet negativt på overheadtransparent. For ekstra finish har jeg brugt min hjørnerunder til at lave bløde, afrundede hjørner og selvfølgelig et hul i midten. 

 


Belysningen klarede jeg i min hjemmebyggede lyskasse med LED. Sådan en lyskasse er rigtig god at have ved hånden her i den mørke tid. Selvfølgelig har kunstigt UV lys  ikke samme magi som arbejdet udendørs med dagslys. Til gengæld er det pålidelig og har en fast belysningstid på 8 minutter. Du kan nemt bygge din egen lyskasse og kan købe alt hvad du skal bruge her på min webshop.

Jeg tilsætter fem dråber brintoverilte i skyllevandet for at opnå en dybere og mere intens blå farve.

 

Tilbage til blog