Mai-Britt Amsler
Workshop: Cyanotypi - Sådan kommer du igang
Workshop: Cyanotypi - Sådan kommer du igang
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Hvornår: Lørdag den 1. November kl 13.00 - 16.00
Hvor: TAVERNA CENTRALE, Kastanie Allé 22A, Vanløse
Kom igang med cyanotypi
Dette kursus er for dig, der ønsker at komme igang med cyanotypi.
På workshoppen serverer jeg en masse ideer og inputs til arbejdet med lystryk.
Udover de mange forskellige udtryk der med kan opnåes med tørrede og pressede planter, kigger vi også på mulighederne i papirklip, opbygning af lag med silkepapir, tekst, håndtegning og collage med fotonegativer.
Det får du:
- De helt basic ting om emulsionen og dens blandingsforhold inklusiv opskriften
- Inspiration til de mange forskellige udtryk du kan opnå med cyanotypi
- Tips til klargøring af papirer og hvilke redskaber der egner sig bedst
- Mulighed for at lave 12-15 cyanotypier
- Viden om hvordan du laver lystest
- Mulighed for at afprøve forskellige lyskilder herunder forskellige typer UV-lamper
- Mulighed for at afprøve cyanotypi på stof
- Hyggeligt samvær med andre omkring workshopbordet
- Kaffe, the og altid god kage :-)
Workshoppen starter med en præsentation af teknikkens historie og muligheder. Vi kommer på historien bag og ser på en række eksempler på de mange forskellige udtryk, man kan opnå med cyanotypi. Derefter bliver der rig mulighed for at afprøve teknikken i egne eksperimenter. Jeg har masser af materialer til rådighed og der vil være god tid til at arbejde eksperimenterende med teknikken.
Workshoppen finder sted i TAVERNA CENTRALE’s store lyse lokaler i Vanløse tæt på Metro og med gratis parkering udenfor døren.
Alle materialer er inkluderet i prisen og det vil være muligt at købe materialer med hjem efter endt workshop med en workshoprabat på 20%.
HUSK! At du kan købe med EAN hvis det er din arbejdsplads der betaler dit kursus
Share
