Serigrafi kit
Serigrafi kit
Et serigrafi-kit kommer med alt hvad du skal bruge for som nybegynder at kaste dig ud i den populære tryk-teknik.
Et serigrafi-kit indeholder:
Serigrafi-ramme A5+
Rakel
Skalpel + 10 ekstra skæreblade
Skæreunderlag A5
Tape
100 ml sort farve
8 stk stencil papir
16 siders hæfte med how-to, tips og tricks
Serigrafi, også kendt som silketryk eller ramme-tryk, er en trykmetode som stammer fra Japan. Trykmetoden vandt indpas i Europa i starten af 1900-tallet og blev primært brugt af skiltemalere og i tapetindustrien. Senere begyndte kunstnere at anvende teknikken som kunstart i originaltryk.
Når man arbejder med serigrafi bruges stencils til at blokere for farven, der hvor man ikke ønsker sit motiv. Stencils laves i traditionel serigrafi ved brug af lysfølsom emulsion og UV-lys. I den traditionelle serigrafi anvendes kemikalier, som ikke er gode at stå med hjemme i privaten.
Serigrafi-kittet er kemi-frit og derfor laves stencils ved at skære motivet ud i hånden på vand-afvisende miljøvenligt stencilpapir.
Det er en nem og sjov måde at arbejde med
serigrafi på og meget velegnet som en trykmetode, der kan laves hjemme på spisebordet.
Den nemme serigrafi med stencilpapir har nogle begrænsninger på detalje-graden, men rummer et hav af muligheder, når først man er blevet fortrolig med stencil-tanken og skalpelen.
Teknikken egner sig godt til tryk på totebags, T-shirts, til up-cycling af genbrugstøj eller til enkle mønstre trykt som ‘repeating patterns’ på større stykker stof. Serigrafi kan udover stof trykkes på pap, papir og træ.